De ældre i Gladsaxe er med på IT-bølgen




I slutningen af oktober inviterede Gladsaxe Kommune borgere over 60 år til kursus i selvbetjening på nettet. Og kurset trak fulde huse. Deltagerne blev guidet rundt på borger.dk, skat.dk og gladsaxe.dk og blev fortrolige med selv at beregne pension, indberette skat, skifte læge og meget andet.

– De ældre er helt sikkert motiveret for at blive bedre til it og vil gerne ordne deres papirarbejde hjemmefra. Vi fik mange gode spørgsmål på kurset og kunne mærke en enorm interesse fra de deltagende, fortæller chef for Borgerservice i Gladsaxe, Lotte Sigvardt, og uddyber:

– Derfor vil vi også holde flere af de her kurser. For borgerne i Gladsaxe må også forvente, at vi skubber dem mere og mere i retning af selvbetjening. Vi er en digital kommune, der virkelig satser på vores it-løsninger. Det betyder både bedre og mere effektiv sagsbehandling, men også, at borgerne altid kan bruge hjemmesiden og søge opdateret information – 24 timer i døgnet.

Skriv et svar