Kvindelig spritbilist kørte fra uheld




Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk

Vidne anmeldte ulykken til politiet og fulgte efter kvinden

En 49-årig kvindelig spritbilist stak torsdag aften af fra et uheld på Gladsaxe Trafikplads.

Klokken 20.25 fik politiet en anmeldelse fra en bilist, der fortalte, at bilen der kørte foran ham var kørt op i en parkeret bil og derefter kørte fra stedet.

Anmelderen fulgte efter bilen og hjalp politiet med at finde frem til bilisten. Patruljen fik kontakt med den 49-årige kvindelige fører af bilen, som erkendte at hun kørte spirituskørsel og at hun var kørt fra uheldet.

Den 49-årige blev anholdt og kørt til politigården i Albertslund, hvor en læge udtog en blodprøve.

Kvinden blev løsladt igen efter endt afhøring.

Skriv et svar