Knallertkontrol resulterede i 64 sigtelser




Politiet gennemførte i sidste uge en målrettet kontrol af knallerter

64 knallertkørere blev sigtet da Københavns Vestegns Politi gennemførte en målrettet knallertkampagne i sidste uge.

Seks gange var politikredsens færdselssektion ude med rullefeltet. I alt 179 knallerter blev standset og kontrolleret, hvilket resulterede i 64 sigtelser.

I ti af sagerne var det anden gang, at føreren blev taget med konstruktiv ændring af knallert. De ti knallerter blev indbragt til konfiskation.

Politiets rullefelt kan på stedet måle, hvor hurtigt en knallert kan gøre. Det giver politiet en mulighed for med det samme at vurdere, om knallerten kan køre så hurtigt, at den er konstruktivt ændret.

Skriv et svar