Nu samles ophobet affald ind




Stil det ekstra affald ved stativet – så bliver det taget med næste gang der hentes skrald.

Gladsaxe Kommune oplyser, at alt ophobet affald forventes at være samlet ind i starten af næste uge (uge 45). Derefter henter vi dagrenovation efter de ordinære tømmedage igen. Tidsplanen er dog under forudsætning af, at kommunen uhindret kan hente og komme af med affaldet.

I denne weekend er der helt ekstraordinært mulighed for at aflevere dagrenovation på Materielgården på Turbinevej i åbningstiden.

Gladsaxe Kommune har frem til nytår suspenderet kontrakten med HCS om indsamling af dagrenovation. Et nyt firma forestår indsamlingen i denne periode.

Alt ekstra affald vil blive taget med, når der hentes de første gange. Du skal blot sætte dit ekstra affald ved siden af stativet.

Skriv et svar