Tre unge anholdt efter biltyveri




Foto: iNyheder.dk
Foto: iNyheder.dk

Bilejer ringede og fortalte, at han kørte bag sin stjålne bil

Søndag eftermiddag anmeldte en 52-årig mand fra Buddinge, at hans bil var blevet stjålet. Et par timer senere ringede manden igen til politiet og fortalte at han netop nu kørte bag sin stjålne bil.

Politiet rykkede ud og fik standset køretøjet på Værebrovej ved Hillerødmotorvejen.

Tre personer på 15, 16 og 18 år blev anholdt.

Den 15- og 16-årige blev sigtet for brugstyveri, den 18-årige for at have udvist truende og aggressiv adfærd over for politiet. Alle tre blev bragt til politigården i Albertslund.

Skriv et svar