Drenge overfaldt kvinde på Gyngemose Parkvej




Dreng sparkede sit offer, da hun holdt fast på sin taske

Tre drenge forsøgte fredag formiddag, at stjæle en taske fra en kvinde på Gyngemose Parkvej.

Kviden var på vej hjem efter at have været ude at handle, da tre drenge i 11-13 års alderen passede hende op. Den ene dreng greb fat i hendes taske, men da hun holdt godt fast i tasken, blev der endnu engang revet hårdt fat i den.Kvinden blev puffet omkuld, så hun faldt ned på jorden og hun råbte om hjælp. Det fik de to andre drenge til at trække sig lidt tilbage, mens den første stadig holdt fast i kvindens taske. Drengen kunne ikke få vristet tasken fri fra kvinden og begyndte i stedet at sparke hende mens hun lå på jorden. Først da en bilist kom kørende forbi og råbte ud af vinduet, holdt drengen op med at sparke og drengene løb deres vej.

De tre gerningsmænd beskrives som:

A) Dreng, anden etnisk baggrund end dansk, 11-13 år, almindelig af bygning, mørkt meget kort hår, iført cowboy bukser og en blå trøje med hvide tern.

B) dreng, anden etnisk baggrund end dansk, 11-13 år, mørkt meget kort hår.

C) dreng, anden etnisk baggrund end dansk, 11-13 år, mørkt meget kort hår.

Politiet modtager meget gerne oplysninger fra vidner eller borgere i sagen. Henvendelse kan ske til politikommissær Michael Sørensen på telefon 3954 1426, Lokalpolitiet i Gladsaxe, eller telefon 4386 1448.

Skriv et svar