Unge klimapiloter giver boligejerne gode råd
Torsdag d. 1. og fredag d. 2. oktober, vil 155 unge klimapiloter besøge knapt 1700 af Gladsaxe boligejere.
I øjeblikket er kommunen ved at uddanne 155 klimapiloter blandt kommunens 8.klasse-elever. Det sker som led i en større CO2-plan. Eleverne uddannes i at minimere CO2-udledningen og i hvordan vi som forbrugere kan spare på elektriciteten. Nå de nyuddannede klimapiloter i begyndelsen af oktober tager rundt og stemmer dørklokker vil de have både spareråd og en bæredygtig gave med.
Klimapiloterne kommer rundt i kvartererne omrking Gladsaxe Skole, Enghavegård Skole og Stengård Skole.
Idéen med kampagnen er at inspirere Gladsaxes borgere til at handle mere miljørigtigt i hverdagen. Men ved at uddanne skoleelever som klimapiloter, ønsker kommunen samtidig at påvirke den unge generation til at interessere sig for den verden, de lever i, og hvad de selv kan gøre for at forbedre den.
– Eleverne har lært noget om deres eget strømforbrug, og hvor vigtigt det er, at vi alle sam-men gør noget for at holde verdens CO2-udledning nede. Og udover at stemme dørklokker er det forhåbentlig også noget, de tager med hjem til middagsbordet og snakker med mor og far om, siger Karin Larson fra Gladsaxes grønt IDÉcenter.