Se Himmelskud på Hovedbiblioteket
I april måned viser Gladsaxe Hovedbibliotek en helt usædvanlig fotoudstilling med billeder af skandinaviens førende luftfotograf, Jan Kofod Winther. Fotografierne er taget i luftrummet over blandt andet Danmark, Norge og Sverige.
Jan Kofod Winther, der har arbejdet som luftfotograf i mere end 20 år, omtaler sig selv som billedigter når han forsøger at indfange billedets poesi på godt og ondt.
Udstillingens overskrift “Himmelskud” er hentet fra hans bestseller fra 2007: Himmelskud – Danmarksbilleder fra mit fly. I bogen findes mange af udstillingens fotografier.
Udstillingen varer frem til den 28. april.
I forbindelse med udstillingen holder Jan Kofod winter foredrag på Hovedbiblioteket mandag d. 20. april kl. 19.00. Billetter kan hentes gratis via Gladsaxe Bibliotekernes hjemmeside.
Info:
Foredrag med Luftfotograf Jan Kofod Winther
Tid: Mandag 20. april kl. 19
Sted: Hovedbiblioteket, Store sal, Søborg Hovedgade 220.
yderligere information: http://www.gladsaxebibliotekerne.dk/forside/det_sker/foredrag/himmelskud_-_et_billedforedrag