Mislykket indbrud på Haspegårdsvej




Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
To indbrudstyve forsøgte forgæves at begå indbrud i et hus på Haspegårdsvej i tirsdags.

Sønnen i huset overraskede indbrudstyvene, efter at de havde opbrudt en terrassedør ind til huset.

Indbrudstyvene stak straks af fra huset i en lille rød ældre bil.

Den ene gerningsmand beskrives som:
Dansk mand, 20-25 år, 180-190 cm, alm. til slank af bygning. Han havde kort mørkt/sort hår. Var iført en sort stram langærmet svedundertrøje med hvide syninger, sorte arbejdsbukser og sorte arbejdshandsker med gummi. Havde muligvis en sort tatovering på underarmen. Hans ansigt virkede slidt/hærget til narkomanlignende.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske til vicepolitikommissær Tenna Wilbert på telefon 3954 1392, Lokalpolitiet i Gladsaxe, eller telefon 4386 1448.

Skriv et svar