Bilist påkørte knallertkører
Lørdag morgen ringede en 48-årig mand og fortalte, at han havde påkørt en kvindelig knallertkører.
Ulykken var sket i krydset Marienborg Allé og Vandtårnsvej.
Manden havde overset knallertkøreren, der kom kørende på cykelstien ad Vandtårnsvej og var drejet til højre i krydset og havde ramt kvinden.
Den kvindelige knallertkører kom ikke alvorligt til skade ved ulykken, men blev alligevel kørt til sygehuset til kontrol.