Spritbilist havde ikke noget kørekort




En 31-årig mand fra Søborg blev mandag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel i Frederikssund.

Manden blev standset af en politipatrulje kl. 22.26 på Frederikssundsvej.

Han kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, og en alkometertest viste, at han var påvirket af spiritus ud over det tilladte. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og spirituskørsel, og en blodprøve skal nu fastslå den eksakte promille, oplyser Nordsjællands Politi.

Skriv et svar