Motorcykellist dræbt i færdselsuheld

Foto: Thomas Voss.


Tirsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30 modtog politiet en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld på Motorring 3 nær Søborg.

Uheldet skete angiveligt, da føreren af en personbil, en 21-årig mand, bremsede op og herefter holdt helt stille på grund af kø og pludseligt blev påkørt bagfra af en motorcykel i høj fart, hvormed føreren af motorcyklen, en 49-årig mand, tog sig et alvorligt styrt.

Flere redningskøretøjer var på ulykkesstedet kort tid efter anmeldelsen, hvor flere læger og ambulancefolk udøvede førstehjælp til motorcykelføreren, som kl. 16.59 blev erklæret død som følge af sine kvæstelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *