Sygefraværet i Gladsaxe Kommune falder fortsat




Arkivfoto: DarkoStojanovic / Pixabay
Nye tal viser et fortsat fald i sygefraværet blandt de ansatte i Gladsaxe Kommune. Sygefraværet er nu under landsgennemsnittet for kommuner.

Mange års fokus på at nedbringe sygefraværet i Gladsaxe Kommune fortsætter med at bære frugt. Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at de ansatte i Gladsaxe Kommune bruger stadig færre dage i sygesengen.

Sygefraværet er faldet fra 5,3 procent i 2015 til 4,9 procent i 2016, svarende til 11,2 sygedage pr. medarbejder per år. Dermed er sygefraværet i Gladsaxe Kommune under gennemsnittet i hele landet, hvor sygefraværsprocenten i 2016 er 5,3 svarende til 12,1 dage. Samtidig ligger Gladsaxe med det tredje laveste sygefravær i Region Hovedstaden.

Skriv et svar