Cyklist død efter ulykke

En 39-årig mandlig cyklist er død efter han påkørte en parkeret bil.

Cyklisten kom klokken 15.45 tirsdag eftermiddag cyklende ad Grønnemose Allé, da han kørte frontalt ind i en parkeret bil.

Det var bilens ejer, som anmeldte ulykken. Ejeren hørte et højt brag og gik ud for at se, hvad der var sket og stoppede herefter flere forbipasserende cyklister, som hjalp ham med at udøve førstehjælp på den tilskadekommende cyklist, til ambulancen kom.

Undersøgelser på stedet viste, at cyklisten, som bar cykelhjelm, på ukendt vis, var kørt ind i bagagesmækken på en lovlig parkeret bil, hvormed bilens bagrude blev knust. Cyklisten pådrog sig svære skader i hovedet og på halsen og blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet, hvor han få timer efter ulykken afgik ved døden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *