19-årig kørte galt: Var påvirket af alkohol og stoffer

Torsdag formiddag ved 10-tiden kørte en 19-årig mand galt på Gladsaxe Ringvej.

Den unge bilist mistede herredømmet over sin personbil, da han kom kørende på Gladsaxe Ringvej. Han ramte i første omgang autoværnet, hvorefter han kørte ind i to parkerede biler og herefter fortsatte ind over cykelsti og fortov, inden han blev standset af et vejskilt og et støjværn.

Den 19-årige blev efterfølgende sigtet og anholdt for at køre bil på trods af, at han var påvirket af både alkohol og flere forskellige euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *