Narkobilist mistede bilen i Farum




En 23-årig mand fra Bagsværd blev søndag aften anholdt og sigtet for bl.a. kørsel i narkopåvirket tilstand.

Den 23-årige blev ved 22-tiden standset af en politipatrulje på Farumgårds Allé i Farum, da han kom kørende med manglende nummerplade på bilen.

Bilisten blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning, ligesom han blev sigtet for kørsel uden førerret.

Da der var tale om gentagelse blev bilen beslaglagt.

Skriv et svar