To kvinder røvede Normal

Lørdag eftermiddag klokken 15.17 begik to kvinder røveri mod forretnignen Normal på Bagsværd Hovedgade i Gladsaxe.

En ansat i forretningen blev opmærksom på kvinderne, da hun så dem gemme flere kosmetikæsker. Den ansatte forsøgte at stoppe kvinderne, da de gik ud af butikken, men blev skubbet hårdt i brystet, hvorefter de to kvinder løb ud i en bil og kørte fra stedet i høj fart. Bilen de kørte væk i var en grå personbil, Golf GTI, med svensk registreringsnummer: SHM 774. Bilen er meldt stjålet tidligere på måneden.

De to kvinder beskrives som:
A: Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, 30-40 år, 160-165 cm. høj, kraftig af bygning med lyst, mellemlangt hår. Hun var iført en sort jakke med pelskrave og havde medbragt en lys taske med sort hank.

B: Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, 25-30 år, 160-165 cm. høj, almindelig af bygning med sort, mellemlangt hår. Hun var iført en mørk jakke.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *