Lukkede op for hjemmeplejen: ældre dame udsat for tricktyveri i sit hjem

Torsdag morgen klokken otte blev en 97-årig dame udsat for tricktyveri i sit hjem på Møllevænget, da hun lukkede to kvinder ind, som udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

Da de to kvinder var gået, undrede damen sig, da hjemmeplejen selv plejer at låse sig ind. Herefter opdagede damen, at de to kvinder havde stjålet hendes pung.

Begge kvinder beskrives som værende af anden etnisk baggrund end dansk, 30-40 år og almindelige af bygning. De havde begge sort hår og var iført et tørklæde omkring hovedet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *