Mand frarøvet sin knallert – politiet efterlyser tre teenagedrenge




Politiet efterlyser nu tre teenagedrenge i forbindelse med et gaderøveri mod en 61-årig mand mandag aften.

Røveriet skete kort efter klokken 18.30 da manden kom kørende på sin knallert på på stien, der forbinder Vandtårnsvej og Tinghøjvej i Gladsaxe.

Manden standsede, da tre drenge gik ud foran ham og henvendte sig til ham og spurgte, om han havde en cigaret. Da manden havde talt med drengene i nogle minutter, skubbede drengene manden knallerten, stjal den og kørte mod Tinghøjvej.

De tre gerningsmænd beskrives som:
Drenge med anden etnisk baggrund end dansk, ca. 13-16 år, almindelige af bygning og havde kort, sort hår.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar