22-årig anholdt efter overfald på buschauffør i Køge

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.


En 22-årig mand fra Søborg var fredag aften involveret i et voldeligt overfald mod en buschauffør i en bus ved Ølbycenter i Køge.

Ovefaldet skete kort før klokken 15 da den 61-årige buschauffør havde villet kontrollere en 17-årig mands buskort nærmere. Det gjorde den 17-årige så vred, at han skubbede til buschaufføren. Herefter kom den 22-årig mand fra Søborg til og spyttede på chaufføren.

Politiet anholdt både den 17-årige, der er fra Køge, og den 22-årige og sigtede dem for vold mod buschaufføren.

Da den 22-årige i forbindelse med anholdelsen satte sig voldsomt til modværge samt udtalte diverse skældsord mod politipersonalet, blev han yderligere sigtet for dels overtrædelse af straffeloven, fordi han sparkede vildt omkring sig og strittede imod, dels for ordensbekendtgørelse på grund af de nedsættende udtalelser.

To andre blandede sig i politiets arbejde og kom med nedsættende bemærkninger om politiet, hvorfor en 20-årig mand fra Køge og en 28-årig mand fra Ringsted også blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Stemningen mod politiet var på et tidspunkt så ophidset, at politiet var nødsaget til at anvende staven for at kunne gennemføre arbejdet.

Begge anholdte blev løsladt efter endt sagsbehandling, men vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres. Buschaufføren slap fra hændelsen uden egentlige fysiske skader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *