Koncert med Outlandish og Citybois på Gladsaxedagen


Outlandish er det musikalske hovednavn på Gladaxedagen. PRfoto.
Klokken 13 byder borgmester Karin Søjberg Holst (A) byder velkommen og umiddelbart efter borgmesterens velkomst indtager Citybois scenen. Duoen, der blev født i talentprogrammet X Factor, består af de to drenge Anthony og Thor.
Omkring 100 lokale foreninger og institutioner præsenterer sig frem med spændende aktiviteter
indtil boderne lukker klokken 17.
Dagen byder også på åbning af byens nye grønne plet: Bibliotekshaven, ligesom der er masesr af politisk debat i Borgercafeens helt eget Gladsaxe Folkemøde med debat og temaområder.
Der er jazz i topklasse ved Horse Orchestra, der består af syv af de bedste unge jazzmusikere fra Norge, Sverige, Danmark og Island, masser af dans, børneteater, loppemarked og meget mere.
Det musikalske hovednavn er i år gruppen Outlandish, der siden 1997 har formået at sætte et tydeligt aftryk på den danske musikscene. Gruppen leverer melodiøs rap, der inspireret af medlemmernes opvækst på den Københavnske Vestegn og deres rødder i Mellemøsten og Sydamerika. Outlandish kan opleves på musikscenen i Rådhushaven kl. 21.
Hele programmet og andre informationer kan læses på: www.gladsaxe.dk/gladsaxedagen