To mænd overfaldet med køller på cocktailbar

To mænd blev kort før klokken to natten til fredag overfaldet på Cocktailbaren på Bagsværd Hovedgade.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at vidner har fortalt, at de så fem-seks overfaldsmænd, der angiveligt havde brugt køller ved overfaldet. Gerningsmændene løb efterfølgende fra gerningsstedet.

Overfaldet skete klokken 01.43. Ofrene var hhv. 29 og 32 år gamle.

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *