Indbrudstyv overrasket af beboerne

Onsdag aften kort efter klokken 19 blev der begået indbrud i en villa på Mørkhøjvej.

Republica / Pixabay
Indbrudstyven brød et vindue til stuen op og var i fuld gang med at undersøge soveværelset for værdier, da husets to beboere kom hjem.
Indbrudstyven flygtede gennem stuen og den ene af beboerne løb efter, men det lykkedes gerningsmanden at løbe væk.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, 20-30 år, ca. 180cm. høj, slank kropsbygning, brun hudfarve. Han var iført en tophue uden kvast, en mørk jakke og blå cowboybukser.
Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner eller andre, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.