Oh Land er flyttet hjem til Søborg


Oh Land – Nanna Øland Fabricius – er flyttet hjem til Søborg med sin mand Eske Kath. Billedet: Oh Land på Cosmopol-scenen ved Roskilde Festival 2011. Foto: Bill Ebbesen (CC BY-SA 3.0)
Nanna Øland Fabricius, bedre kendt under kunstnernavnet ‘Oh Land’ har købt hus i Søborg sammen med husbonden Eske Kath.
Parret, der længe har boet i New York, venter deres første barn.
Nanna Øland Fabricius er selv opvokset i Søborg og det har sikkert haft indflydelse på, at parret valgte at købe en villa på Mosevej.
Huset, der er fra 1903, har fem værelser og er 107 kvadratmeter stort. Grunden er på godt 900 kvadratmeter. Så der skulle være rigeligt plads til både et og måske flere børn i fremtiden.