36-årig mand fra Søborg sigtes for børneporno




En 36-årig IT-tekniker fra Søborg var blandt de anholdte i forbindelse med en stor fælles nordisk politiaktion mod børneporno tirsdag morgen.

I morges gik politiet i Norge, Sverige, Finland og Danmark ind på i alt 81 adresser. En række personer er blevet anholdt under den koordinerede aktion, som har fået navnet ”Viking”, og de er alle blevet sigtet for besiddelse og distribution af billeder og film med seksuelle overgreb mod børn.

Gennem en fælles nordisk offensiv efterforskning på internettet i maj måned har politiet konstateret, at disse personer tilsyneladende via fildelingstjenester har stillet børnepornografisk materiale til rådighed for andre.

I Danmark slog politiet til mod 20 adresse over det meste af landet, blandt andet hos en 36-årig IT-tekniker fra Søborg.

Ved ransagningerne har politiet beslaglagt computere, som formodentlig er anvendt til denne distribution, og som indeholder billeder og film med seksuelle overgreb mod børn.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at den 36-årige vil blive sigtet for efter straffeloven for at have besiddet og distribueret billeder og film med seksuelle overgreb mod børn.

Skriv et svar