Pølsetyv anholdt i Bagsværd
Onsdag formiddag anmeldte et supermarked på Bagsværd Hovedgade til politiet, at personalet tilbageholdt en butikstyv.
Det drejede sig om en 48-årig mand fra Gladsaxe, som forsøgte at stjæle en lasagne og nogle pølser ved at gemme det på ryggen. Han blev dog opdaget i sin ugerning inden han nåede ud af forretningen.
Politiet kørte til stedet og sigtede manden for tyveriet, som han erkendte.