Kvinde fra Bagsværd påkørt i Værløse
En 60-årig kvinde fra Bagsværd var onsdag formiddag involveret i et færdselsuheld i Værløse.
Uheldet skete ved 8-tiden om morgenen i krydset Åvej og Ring 4, da en 28-årig mand fra Ølgod kom kørende ad Ring 4 og svingede til højre i krydset. Her ramte han den 60-årige kvinde, som kom kørende på samme vej og i samme retning.
Nordsjællands Politi oplyser, at hverken den 28-årige eller den 60-årige kom noget til ved påkørslen.