Tricktyve stjal pengeskab

Politiet blev tirsdag kort før klokken 18 kaldt ud til en lejlighed på Til Jernbanen i Bagsværd, hvor en ældre kvinde havde været udsat for tricktyveri.

En ukendt kvinde havde banket på ruden hos den 87-årige. Da den 87-årige i første omgang troede, det var en, hun kendte, lukkede hun kvinden ind. Kvinden distraherede den 87-årige i køkkenet, mens 1-2 medgerningsmænd trængte ind i den 87-åriges soveværelse og stjal et pengeskab.

Gerningskvinden beskrives som: Kvinde, dansk udseende, 20-30 år, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning, kommunefarvet hår. Iført strikhue, tørklæde, brunlig halvlang jakke og briller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *