Knallert kørte ind i fodgænger

En 70-årig kvinde blev kørt til behandling på skadestuen efter et færdselsuheld tirsdag middag.

Uheldet skete omkring kl. 11.50 på Søborg Hovedgade i krydset ved Rådhuspassagen, da en 26-årig mand fra Søborg angeiveligt kørte over for rødt lys på en knallert. Her påkørte han en 70-årig kvindelig fodgænger, der gik i fodgængerfeltet.

Den 70-årige blev kørt til behandling på Herlev skadestue. Ifølge politiet slap hun formentlig uden alvorlige skader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *