Ældre cyklist påkørt af bil

I går kort før klokken 12.30 skete der et færdselsuheld på Nybrovej ved Nybro Vænge.

Politi og ambulance kom til stedet, hvor en 75-årig mandlig cyklist var blevet påkørt af en personbil, ført af en 26-årig mand. Uheldet var sket, da cyklisten svingede til venstre ud på Nybrovej.

Den 75-årige cyklist blev kørt til Rigshospitalets traumecenter. Han pådrog sig, ifølge politiet, angiveligt brud på benet og omkring øjet.

I forbindelse med uheldet blev Nybrovej midlertidigt afspærret i begge retninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *