Kvinde på skadestuen efter færdselsuheld
Det var formentlig et spørgsmål om manglende overholdelse af vigepligten, som torsdag morgen var årsag til et færselsuheld i krydset Vandtårnsvej og Marienborg Allé.
Kort før klokken 8 svingede en bil – ført af en 20-årig kvinde fra Søborg – til venstre i krydset og påkørte en 53-årig kvinde fra Søborg.
Ifølge Københavns Vestegns Politi skete der kun ringe materiel skade. Den 53-årige derimod, måtte en tur på skadestuen.