Tyv snød sig ind til 86-årig

En 86-årig kvinde blev onsdag omkring kl. 14.50 offer for tricktyve i sit hjem.

Ved at sige, at han skulle se toilettet med henblik på renovering, lykkedes det en ukendt gerningsmand at komme hos i 86-årig kvindes lejlighed på Til Jernbanen.

Manden kom med flere forslag og stod hele tiden i døråbningen. På et tidspunkt tog han fat om den 86-åriges håndled.

Et par minutter efter gik han.

Da han var gået, opdagede kvinden, at hendes armbånd manglede, ligesom hun opdagede, at flere skuffer var gennemrodet.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, østeuropæisk af udseende , 25-35 år, kort mørkt hår, 160-170 cm høj, kraftig af bygning. Iført grå trøje, mørke bukser og medbragte sort mappe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *