Pistolbevæbnet dreng røvede forretning

Mandag eftermiddag klokken 17.29 fik politiet en anmeldelse om et røveri i en dagligvareforretning på Gyngemose Parkvej.

Flere politipatruljer ankom til stedet, hvor personalet kunne fortælle, at dreng på 16-17 år havde brugt en pistol til at true sig til kontanter og klippekort. Han var derefter stukket af fra stedet på cykel mod øst.

Røveren beskrives som værende mand, 16-17 år, ca. 175 cm høj og mørk i huden. Han var iført blå hue med gule striber, brun sweater med vandrette hvide striber, hvide handsker og blå cowboybukser. Han holdt en Netto-pose i den ene hånd og en grå pistol i den anden.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *