Graffitimalere taget på fersk gerning




To graffitimalere blev torsdag aften ved 22-tiden taget på fersk gerning, mens de stod og malede graffiti på en skole på Kildebakkegårds Allé i Søborg.

Efter at have fået en anmeldelse om graffitimalerne, kørte politiet til stedet, hvor de fangede en 16-årig pige fra Søborg og en 15-årig dreng fra København som var i færd med at male graffiti på skolens murværk.

De blev begge anholdt og kørt til Albertslunds politigård for at blive afhørt. Pigen erkendte. De blev begge sigtet.

De sociale myndigheder og forældrene blev underrettet. Der venter dem nu en tur i retten.

Skriv et svar