Tricktyv stjal fra 87-årig kvinde

I går blev en 87-årigkvinde fra Søborg udsat for tricktyveri efter hun havde været i banken.

Politiet fik anmeldelsen om tyveriet kort før klokken 13. Kvinden har fortalt politiet, at hun havde været i banken og at en mand havde holdt døren for hende. Da hun kom hjem til sin lejlighed på Carl Møllers Allé, blev hun antastet af to mænd ved døren til opgangen, som viste hende et kort.

Inde i lejligheden opdagede hun, at hendes pung var væk.

Politiet efterlyser de tre personer, der beskrives som:

A. Mand, 30-35 år, anden etnisk baggrund end dansk (formentlig pakistansk afstamning).

B. Mand, 20-25 år, meget mørk i huden, andet etnisk baggrund end dansk (formentlig pakistansk afstamning), kort sort hår, spinkel af bygning og normal højde.

C. Kvinde, 20-25 år, sort hår, bleg i huden, anden etnisk baggrund end dansk (formentlig pakistansk afstamning), spinkel af bygning og normal højde.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *