Politiet på påskekontrol i trafikken

Foto: danfax.dk


Der er en tradition, som efterhånden er lige så sikker som påsken; nemlig politiets påskekontroller.

Og den tradition gennemføres også i år, når politiet over hele landet laver en målrettet færdselsindsats, hvor især hastighedsovertrædelser og spiritus- og narkotikakørsel er i fokus.

Indsatsen finder sted fra i dag.

I rejsedagene i begyndelsen og slutningen af påskeferien vil indsatsen være rettet mod hastighedsovertrædelser, mens indsatsen fra skærtorsdag til påskedag vil være koncentreret om spiritus- og narkotikakørsel.

Indsatsen vil have et særligt fokus på kørsel til og i sommerhusområder, idet påsken traditionelt er tidspunktet for gensynet med sommerhuset og afholdelse af påskefrokoster.

Resultater fra påsken 2011
Sidste år noterede politiet bl.a. 5.331 hastighedsovertrædelser, hvoraf 154 kørte så hurtigt, at der ud over bøde også blev tale om betinget frakendelse af kørekortet.

304 havde glemt at spænde sikkerhedsselen, 59 kørte spirituskørsel, og
2 kørte påvirket af narkotika eller medicin.

Politiets påskekontrol fortsætter til og med mandag d. 9. april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *