Narkopåvirket bilist fra Søborg kørte galt på motorvej

En 22-årig mand fra Søborg er blevet sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand efter et uheld 1. juledag på Helsingørmotorvejen.

Den 22-årige kom kort før klokken syv kørende i personbil i nordgående retning da han ved Kvistgård mistede herredømmet over bilen og kørte galt.

Han blev bragt til behandling for brud på sygehuset og her blev der udtaget en blodprøve, for den unge mand blev sigtet for kørsel under påvirkning af narko.

Ved undersøgelse af bilen blev der fundet narkotika, hvorfor han ligeledes blev sigtet for dette, oplyser Nordsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *