Taxachauffør fængslet i drabssag fra Høje Gladsaxe
En 39-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for medvirken til drab på en 45-årig familiefar i Høje Gladsaxe.
Drabet skete ved midnatstid natten til torsdag. Den 45-årige familiefar, der har pakistansk baggrund, blev fundet livløs i en blodpøl ud for Høje Gladsaxe nr. 94.
Vidner så en mand sætte sig ind på passagersædet i en sølvgrå taxa, som derefter kørte væk fra gerningsstedet.
Taxaens chauffør, en 39-årig mand med pakistansk baggrund, meldte fredag aften sig selv hos politiet.
Han blev i dag fremstillet i grundlovsfor ved Rettten i Glostrup bag dobbeltlukkede døre. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Det vides ikke, hvordan den 39-årige forholder sig til sigtelsen.
Politiet vil ikke udelukke, at der kan ske flere anholdelser i sagen.
Vidner så en mand sætte sig ind på passagersædet i en sølvgrå taxa, som derefter kørte væk fra gerningsstedet.