45-årig mand fundet dræbt

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til drab på en 45-årig mand i Høje Gladsaxe.

Manden blev fundet livløs i en blodpøl ud for Høje Gladsaxe nr. 94 kort efter midnat – efter tilsyneladende at have været udsat for grov stump vold.

Umiddelbart efter blev en bil set forlade stedet.

Manden blev forsøgt genoplivet, men forgæves.

Politiet efterforsker sagen som et drab og hører meget gerne fra vidner, som:

– har set eller hørt noget omkring midnat i området ved Høje Gladsaxe nr. 94
– har oplysninger om bilen, som blev set køre fra stedet, og evt. fører/passagerer

Vidner kan henvende sig til efterforsker Steffen Johannesen på mobil 7258 7556 eller til Købehavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *