18-årig røvet på åben gade

En 18-årig mand blev omkring kl. 03.45 natten til lørdag udsat for røveri på Gladsaxe Møllevej.

Den unge mand var på vej hjem, men da han nåede til krydset Gladsaxe Møllevej / Kronhjortsvej kom en gruppe på ca. 10 mænd gående imod ham. De dannede en rundkreds om den 18-årige, hvorefter de truede ham til at udlevere sin mobiltelefon.

Den 18-årige fik herefter et hårdt skub i skulderen, hvorefter han løb fra stedet.

To af gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, 20-25 år, 190-200 cm høj. Iført sort Canadian Goose jakke med hætten trukket helt ned over ansigtet. Han talte flydende dansk.
B: Mand, 20-25 år, 175-180 cm høj. Iført lyseblå jakke. Muligvis med en grå hættetrøje indenunder jakken.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *