Spritbilist påkørte to biler i Søborg

Søborg: Søndag aften kort før klokken 21 blev en 46-årig mand anholdt efter et førdselsuheld i Søborg.

Den 46-årig mand fra Hvidovre var med høj fart kørt ad Buddinge Hovedgade og påkørte to parkerede biler på vejen. Han forsøgte herefter at flygte, men blev pågrebet af flere vidner og civilt anholdt.

Ifølge Københavns Vestegns Politi var manden aggressiv og lugtede af spiritus.

En alkometertest gav udslag over det tilladte. Derudover viste det sig, han ikke havde kørekort.

Han blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret, og bragt til politigården i Albertslund for at få taget en blodprøve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *