Efterårsferietilbud for børn i Gladsaxe
Der er masser af aktiviteter for børnene i skolernes efterårsferie.
På bibliotekerne i Gladsaxe kan du opleve teater, fotoudstilling og efterårsbio, og Bibliografen Bagsværd har »Far til fire – tilbage i naturen« og »Peter Plys på nye eventyr i Hundredmeterskoven« på programmet.
Er du mellem 6-16 år er der i hverdagene reduceret indgangspris i bowling- og skøjtehallen og adgang i Bagsværd og Gladsaxe Svømmehal for 10 kr.
Det nye Byens Arena ved Høje Gladsaxe udfordrer børn til løb og leg, og på hverdage ml. kl. 15-17, er der her arrangeret parkour og rulleskøjteløb for børn fra 8 år og opefter. Det er gratis at deltage.
Tilbuddene er for forskellige aldersgrupper.
Se mere om aktiviteterne i efterårsferien på gladsaxe.dk/efteraarsferie