Solen var årsag til sammenstød
En blændende sol var tirsdag eftermiddag årsdag til et færdselsuheld på Gladsaxe Ringvej.
Uheldet skete kort før klokken 15, da en 41-årig kvindelig bilist fra Søborg blev blændet af solen og i den forbindelse bremsende hårdt op, fordi hun troede, der var noget på kørebanen foran hende.
Opbremsningen forårsagede, at en 40-årig kvindelig bilist fra Søborg kørte op bagi den 41-årige. Ingen personer kom til skade og der skete kun ringe materiel skade, oplyser Københavns Vestegns Politi.