Indbrud i to lejligheder i Tinghøjparken
Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner i en sag om indbrud i to lejligheder i Tinghøjparken i Søborg.
Politiet fik anmeldelsen om indbruddende i går klokken 16.40.
Ukendte gerningsmænd havde brudt ind i to lejligheder ved at bryde dørene op. Den ene lejlighed var blevet gennemrodet.
Tre personer blev set forlade opgangen. Dem vil politiet gerne i kontakt med. De beskrives som:
A. Mand, mørk i huden, ca. 25-35 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning. Iført hvid/grå kasket, hvid cardigan med lynlås, hvide træningsbukser med sorte/blå striber ned langs buksebenet.
B. Mand, mørk i huden, ca. 25-35 år, ca. 165 cm høj, spinkel af bygning, tynd i ansigtet. Iført mørk kasket, mørkeblå lærredsjakke og blå cowboybukser. Usoigneret med skægstubbe.
C. Mørk i huden.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller borgere i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.