Færdselsuheld på Bagsværd Hovedgade




I går omkring klokken 11.40 skete der et færdselsuheld i krydset Bagsværd Hovedgade / Vadstrupvej i Bagsværd.

En 53-årig lokal mand holdt for rødt i krydset, da han blev påkørt bagfra af en 19-årig ligeledes lokal mand. Der skete umiddelbart ingen personskade, men en chokeret passager i den 53-åriges bil blev kørt til Herlev Hospital til tjek.

Den 19-årige blev skønnet beruset af betjentene og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. Han er nu sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret.

Skriv et svar