Spritbilist taget på Mørkhøjvej
Tirsdag eftermiddag henvendte politiet sig til føreren af en personbil på Mørkhøjvej, fordi han drak alkohol mens han kørte bil.
Føreren, en 45-årig mand fra Tikøb, indvilligede i en alkometertest, som viste en promille over det tilladte.
Manden blev anholdt og kørt til Glostrup skadestue for at få udtaget af en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Han blev sigtet for spirituskørsel og erkendte.