Anholdt for at køre stofpåvirket

En 21-årig mand fra Lyngby blev klokken 01.20 natten til lørdag standset rutinemæssigt, da han kom kørende ad Bindeleddet i Bagsværd.

Politiet mente, at den 21-årige virkede stofpåvirket, og han blev derfor anholdt og kørt til politigården i Albertslund, hvor en læge blev tilkaldt for at tage en blodprøve.

Politiet fandt 0,6 gram hash på ham og det viste sig, at han kørte uden kørekort. Det viste sig, at han var eftersøgt af Nordsjællands Politi, så han blev overgivet til dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *