Indbrud i lejlighed på Gyngemose Parkvej

Tirsdag formiddag kort før middag brød to ukendte gerningsmænd en dør op til en lejlighed på Gyngemose Parkvej.

Tyvene stjal forskelligt elektronisk udstyr – herunder et fjernsyn fra stedet, inden de kørte væk på en knallert i retning mod Mørkhøjvej. Med sig havde de to fladskærme, oplyser politiet.

Gerningsmændene beskrives som:

A. Mand, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 30 år, mørkt fuldskæg, kort mørkt hår. Iført hvid ”Bull Roth” hættetrøje og sorte ”mekaniker” handsker (stof på oversiden og gummi i håndfladen).

B. Mand, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 30 år, kort mørkt hår. Iført blå Adidas trøje og sorte ”mekaniker” handsker (stof på oversiden og gummi i håndfladen).

Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *