Stofpåvirket bilist standset i Gladsaxe
Politiet standsede i går en personbil på Gladsaxevej til rutinemæssig kontrol.
Det viste sig, at der lugtede af hash i bilen, og føreren, 20 år og fra Allerød, havde røde øjne og talte usammenhængende.
Han blev anholdt, sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og bragt til politigården i Albertslund for at få taget en blodprøve. Han erkender delvist, oplyser Københavns Vestegns Politi.