Pistolbevæbnet mand røvede 40-årig
Fredag formiddag kl. 11.19 fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et røveri på Kildebakken i Søborg.
En ukendt gerningsmand truede en 40-årig mand fra Søborg med en pistol til at udlevere sin pung. Pungen indeholdt et mindre pengebeløb, sygesikring, kørekort og jagttegn. Gerningsmanden beskrives som:
A. Mand, 20-25 år, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 180 cm høj, fedladen af kropsbygning. Iført sort jakke med en hvid hætte, mørkt tørklæde som dækkede underansigtet.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.